Dan Turèll ville fylt 60 år i dag, søndag 19. mars. Nypoesi minnes ham ved å legge ut Here comes your 19th Nervous Breakdown fra 1973. Paardekooper introduserer:
Dan Turèll (19. marts 1946-15. oktober 1993) tilhører den – temmelig eksklusive – danske beat-litteratur. Hans orientering var fra starten rettet mod USA, hans inspirationskilder var ikke mindst amerikansk (og engelsk) rockmusik, amerikansk litteratur og amerikanske populærfænomener, som han introducerede til og provokerende elskede. Her kan nævnes Anders And, som han også stemte på ved folketingsvalg. Dertil film, science fiction m.m. Og bag ved det hele, og i det hele, jazzen som det, det måske i virkeligheden drejede sig om.
Med andre ord: Hans position var uakademisk, men ikke antiintellektuel, den var altfavnende, dissekerende. Buddhistisk, kredsende. Dybest set musikalsk. Hans dobbelte inspiration i Øst og Vest kulminerede i værket Karma Cowboy, som udkom i 1974, men som var skrevet fra januar til juni 1973. 1973 er omdrejningsåret for forfatterskabet, her udkom den store sekvens af Manjana, den endeløse sang flimrende igennem hudens pupiller, og her udkom også en række hæfter, bl.a. Here comes your 19th Nervous Breakdown.
Forfatterskabets første fase strækker sig fra de første hæfter i 1969 frem til Karma Cowboy, hvorefter anden fase folder sig ud. Karma Cowboy indeholder på forunderlig vis såvel tekster, der peger bagud mod begyndelsen, som tekster, der viser Vejen frem. Og vejen frem var for Dan Turèll en ny accept af vilkårene, en ny folkelighed og en ny showman-entertainerstil, som han praktiserede i sin nye rolle som elsket sprogprovokatør, mediemontør og allround ekvilibrist.
Men i den første hektiske fase, fra han den 15. oktober 1969 besluttede, at han ville være digter, til Karma Cowboy’s overraskende mildhed, i den første konstante skriven, der materialiserede sig i hæfter og bøger, undergrunds og overgrunds i et voldsomt tempo, i denne strøm af revolterende skrift var tonen en anden, stemningen en absolut anden og projektet, det dybere drive, et andet. Hans første bøger var i opposition til det bestående, de var snit i det kød, eller den film, der kunne kaldes livet.
Hele begyndelsen er en nervøs undersøgelse af vilkår, med undersøgelsen af sproget som det første vilkår, en metapoesi, der underkaster sin egen søgen en uafbrudt skånselsløs opmærksomhed. Skriften er revolterende, sproget, samfundet, konventionerne er selve illusionen materialiseret. I denne absolutte og totale handling, skrift-handlingen, bliver digteren outsider, outlaw. Kun fra denne position kan han gennemskue, gennemskrive illusionen, den film, der kører.
En vigtig bestanddel af selve projektet, er livet som indsats, det synkrone skrift- og virkelighedsbillede. Skriften skrives hele tiden, og den kan ikke skrives om. Derfor var undergrundshæfterne en nødvendig måde at være skrivende på, de dukkede op fra skriftstrømmen med jævne mellemrum, overhalede nogle gange overgrundsbøgerne, hvis produktionstid var længere, og forsvandt igen i glemslen på grund af deres begrænsede oplag og tilfældige distribution.
Som en sidste handling i 1972 skrev Dan Turèll Here comes your 19th Nervous Breakdown. Et 24-timers skrift, skrevet i hånden med sort blæk. Det var Dan Turèlls bog nr. 19, deraf titlen, der – som bekendt – er et citat fra The Rolling Stones. ”19th Nervous Breakdown” findes på lp’en Big Hits (High Tide and Green Grass) (1966). Digtet bærer også titlen ”Last Words 1972”, fordi det vitterlig er de sidste ord i 1972. Da digtet begynder, er der 22 timer tilbage af det gamle år, klokken er 2:00 nat.
Digtet er skrevet på 22 timer, på A5-papir, med Dan Turèlls sorte Parker fyldepen, som også skrev mange andre digte og bøger, men Here comes your 19th Nervous Breakdown er noget særligt, fordi hele hæftet er skrevet i hånden, hele hæftet er ét digt, én strømmende hvirvel af skrift. Det nåede at udkomme inden sekvens af Manjana, den endeløse sang flimrende igennem hudens pupiller, men ligger i tid efter den, idet Manjana slutter den 20. november 1972.
Here comes your 19th Nervous Breakdown er en egentlig improvisation, nok inspireret af Rolling Stones, som Dan Turèll i denne periode havde et intenst – vistnok kortvarigt – forhold til, men måske snarere i form som en jazzsolo, en free jazz-bevægelse i sproget og bevidstheden. Hans idoler fra jazzens bagland var Albert Ayler, Ornette Coleman, John Coltrane, saxofonister, improvisatorer, udforskere af nyt land, ny udsigt til tankens og følelsens udvidelse i noget nær frihed.
Dan Turèll folder sproget ud, skifter rytme, benytter hele tiden forskellige virkemidler, samtidig med at helheden er sort, sort blæk, sort omslag, sort, sort bevidsthed. Digtet er en svanesang over året 1972, men også en afsked med enhver naiv tiltro til noget som helst etableret tankesystem eller nogen traditionel menneskeopfattelse eller, for den sags skyld, noget som helst samfundssyn. Digtet som sådan er udtryk for en alternativ bevidsthed, der har ladet sig inspirere af buddhisme, anarkisme og rock’n’roll.
Denne alternative bevidsthed kaldte Dan Turèll for ”Manjana” (spansk for ’i morgen’), et pseudonym for ham selv eller (i visse tilfælde) den kollektive bevidsthed, han sammen med sine venner indgik i. Når Manjana rejser sig op og går ned på gaden, er det således Dan Turèll, der rejser sig, eller snarere den Dan Turèll, der skriver dette ned. Dan Turèll foretog sig naturligvis andet end at skrive, men Manjana skrev hele tiden, var hele tiden i kontakt med projektet at skrive, at fremstille skrift.
Her, i dette hæfte, er skriften en afsked, en af-skriven, og resultatet en bort-skrift, en måde at forlade den bortgående tid på, som tikker her på papiret, ikke ved at fortrænge den eller glemme den i traditionel forstand, men ved at benævne den – og derved glemme den. Dan Turèll skriver i Here comes your 19th Nervous Breakdown 1972 ud af kalenderen, og han gør det simultant med uret. Når klokken er 2:00 nat i skriften, er den også 2:00 i den virkelighed, hvori han skriver det.
Og læseren kan følge tiden gå, ned igennem teksten, hvor mange timer der er tilbage, indtil sluttelig klokken er 0:00, og der med fede typer annonceres: ”DEATH OF A YEAR”. Hæftet er i ekstrem grad en demonstration af skriveprocessen, som Dan Turèll praktiserede den i sin første, ”sorte” periode, og dermed af bevidsthedsprocessen ”at tage afsked”. Også på indholdssiden handler teksten om at ødelægge, rydde op – for at gøre plads. Til nyheden, det nye år, den nye – vending.
I forfatterskabet bliver den nyhed Karma Cowboy og det nye smil, den nye venlighed. Den ligger måske allerede og lurer i Here comes your 19th Nervous Breakdown. Der er Vangede-erindringer og hverdagsindblik, og der er de første kåde allitterationer og glade rim, midt i det sammenbrud, som teksten først og fremmest er. I dag en historisk tekst, uopdrivelig i sin originale udgave; dengang kunne den købes for 5 g luft. Genudgivet i 2002 og nu altså mulig at klikke sig frem til …