bergen poesifest
opplesning fra Ubestemmelsessteder (1996)
01:37 min:
real audio (0,5 mb)
mp3 (0,6 mb)
fra Vinci, senere (2002) 04:45 min:
real audio (1,4 mb)
mp3 (1,7 mb)
forfatterside litteratursiden dk
vinci, senere (opplesning)
øverste kirurgiske
hvedekorn
hypoteser for to stemmer
utskriftsvennlig format
|
Morten Søndergaard (f. 1964) debuterte med Sahara i mine hender i 1992 og har siden utgitt 3 diktsamlinger og en roman. «Jeg rammes av præcise betydninger / dråber af syre der falder fra læberne», heter det i debuten, og gjennom hele forfatterskapet løper en insistering på at språket og verden ikke er atskilt. Språket er «verdensstof» på linje med tingene, og dermed også til stede før diktet skrives. «Den æstetiske susen for mig,» sier Søndergaard i en samtale med Tomas Thøfner, «er der, hvor jeg mærker mig selv som værende i verden. Det gode værk giver en slags verdensfølelse: Først kommer verden, og så kommer jeg tilstede i den.» Samme sted sammenlignes det å skrive med det å gå – å utvide det feltet man befinner seg i – samtidig som det også snakkes om nødvendigheten av å gå omveier, om å komme «med ryggen hen til det man vil sige». Søndergaards forrige diktsamling, Bierne dør sovende fra 1999, kan godt leses som nettopp en samling omveier. Boka er skrevet i lyset av en sol som både blinder og gjør verden synlig. Og diktene fører heller ikke fram til noen endelig innsikt, eller for den saks skyld utsikt, men lykkes underveis i å formulere en bevegelse gjennom en verden av lokale semantiske, rytmiske og klanglige konstellasjoner: «mens en kugle rikochetterer imod versets vægge / på vej mod et punktum, / et skudhul midt i en tanke, / gnister fra den kraft ordene ejer, / stumper af alt det som er».
Morten Søndergaard har en vidtfavnende virksomhet bak seg. Han var en av initiativtakerne til tidsskriftet Øverste Kirurgiske, i tillegg til å ha redigert flere andre tidsskrifter og jobbet med lydkunst. Han var også redaktør for Brøndums Encyklopædi, som kom i 1994. Sammen med Tomas Thøfner utgjør han nå redaktørduoen for tidsskriftet Hvedekorn, og i år er han aktuell med ikke mindre enn tre bøker: Hypoteser for to stemmer, som er enda et samarbeidsprosjekt med Tomas Thøfner, Borges og jeg, en oversettelse av Jorge Luis Borges (på Gyldendal), og diktsamlingen Vinci, senere, som kommer på Borgen Forlag nå i oktober. (PBA)
Tekstene under er hentet fra Vinci, senere.
__________________
At.
At gå.
At gå baglæns i egne fodspor.
Skridt: Navn.
Gang: Bevægelige navne.
Du spurgte mig, om jeg havde lyst til at gå en tur,
og spørgsmålet
forgrenede sig ud i landskabet.
Landskabet prøver sin stemme på os,
det prøver at udtale
vores fremmedartede navne,
men vi er heller ikke i stand til
at formulere dét. Hvad vil du vide?
Det siger: «Vær ikke bange, bliv her.»
Vi siger: «Vi er her allerede.»
Æbletræerne blomstrer selvindlysende
og lærer os at se med ord.
--------------
Det andet landskab.
Om igen: Ord er døre, der står på klem.
Du havde en blomstrende æblegren med til mig.
Undertiden tager svalerne
fejl og flyver omkring inde i huset.
Dette leben. Gæsterne ringer og fortæller,
at de er på vej.
Vi går tur i svalernes perspektiv. I deres øjne
er vi belyste gåder.
De kommenterer os højlydt:
«Ma, come si fa?» Svaler går ikke på jorden.
De manøvrerer i luften. Bjerge og træer står stille.
Jeg bevæger mig
i forhold til dem. En figur på en grund
uden bagside. Svalerne kliner mine øjne
til med vådt ler
og virkelige billeder.
---------------
Gæsterne er kommet.
Man kan ikke undgå at se
en forrykt gud give sig til kende
i deres blikke, når de banker på døren
og taler ophidset
sammen i mobiltelefon.
Så vil de hentes på fjerntliggende stationer,
men når jeg sætter deres kufferter frem,
vil de ikke vide af dem, og deres gaver er ikke
pakket ind.
Vi blev vækket midt på natten
af et skybrud. Landskabet læste os
som en åben bog. Bagefter duftede
alting af varm jord og vådt græs, men vi var for
generte til at lægge betydning i det.
|