bergen poesifest

opplesning:
«København», «Prinsessen på mitt bord», «Kristent blod», «Injektion» og «Stockholm»
(07:03 min)
    real audio (2,1 mb)
    mp3 (2,5 mb)

gyldendal forfatterside
intervju information

utskriftsvennlig format

Nicolaj Stochholm (f. 1966) debuterte i 1991 med samlingen Biografi, som sammen med de etterfølgende samlingene Sammenfald (1992) og Rekonstruktion (1998) utgjør en triologi som i 2000 ble utgitt samlet under tittelen Sange fra et ophør. Samme år utkom hans hittil siste bok, Femogtyve digte og en drøm, hvor han ifølge forlaget «bryder … med den strenge systemiske digtning, der prægede hans første samlinger» til fordel for et mer åpent uttrykk hvor «fokuseringen på ét overordnet koncept er trådt i baggrunden til fordel for det enkelte digt.»

Stochholms dikt fremstår både som assosiative og komprimerte, metaforiske og konkrete, enhetlige og fragmentariske, motsetningsfylte og harmoniske – preget både av høytidelig patos og ironisk letthet. Eller som Informations Erik Skyum-Nielsen sier det i en anmeldelse av Femogtyve digte og en drøm: «skriften danner en skråsikker søjle, hvor alt er bevægelse og forandring.» I Nicolaj Stochholms siste bok er det flere metapoetiske dikt. I et av dem, «Retten til at skrive du i det blå», som er tilegnet Søren Ulrik Thomsen, skriver han blant annet følgende om sine ønsker for diktet: «Jeg vil have total forvirring, sansesammenblanding og / begrebsnedbrydelse. Jeg vil have digtet skilt fra verdens- / værnepligten. Digtet er en trone af uforståelighed hvor / alkymisten alias jeget alias hvem som helst sidder og leger / med sine kolber og sin hovedløse konstruktion […] Digtet er tavshedens fundament og det usynliges palads / hvor det sprængte hele et øjeblik falder til ro». (ME)

Diktene som presenteres under er hentet fra Femogtyve digte og en drøm.

________________________