Lone Hørslev: To dikt

Lone Hørslev (f. 1974)
Debuterte med TAK (Gyldendal 2001)

til Gro

PÅ LANDET er der altid
så lummert –
Luften smager af pandekage og er
lige så tungt
fordøjelig

Om natten klipper månen
langs drømmenes stiplede linjer
placerer sine små
kravlenisser af uro omkring mig

En helt ny stemme er flyttet ind i mit hus

Den står ude under bruseren og

vugger den stiger og falder
i takt med vandet som
en optimistjolle der ikke
kan beslutte sig for
om den skal kæntre

Jeg stiller mig op foran badeværelsesspejlet og siger JA
JA, siger jeg, ja
   nu HAR jeg besluttet mig
                Jeg vil gerne have de kaniner

***

JEG HAR aldrig boet på landet
                helt ærligt    (faktisk; det er landet der har boet i mig)
Den hvide
og ødelagte bil på marken hønsene
der snart har hakket hinanden til døde
kartoflerne
vi aldrig når
at grave op inden frosten sætter ind i oktober
                (Jeg bor på 4. sal på Frederiksberg)
Jeg lægger vækkeuret ned
imellem os i sengen og jeg tænker
på den spjættende sommerfugl der ligger på gulvet
i den ødelagte bil og

viserens små ryk der falder til jorden
som bladene fra birketræet
                                        løvfældende
og på dyret ude
i laden
Fra dens opsprættede bug
     dråber der falder
ned i
mellem dine lukkede øjne og mine
Den skrigende tomhed når
de rammer cementen
nu
og nu
og nu

__________________________________
6.12.02, nypoesi.net